07.11.10 (hvor der er vilje er der vej)

-Det er mit motto lige i øjeblikket (og de sidste 6 måneder).
Jeg har fundet en praktikplads hos en Meget dygtig, dansk designer. Der er ca. 3 uger til, jeg er lidt bange for at glæde mig, da det er et års tid siden jeg sidst skulle leve op til andres forventninger. Så jeg glæder mig nok mere end jeg vil indrømme, jeg er bare bange (man frygter altid det ukendte), og det er ret ukendt for mig at være hos en pro. designer. Så jo, jeg glæder mig, ja.. Hvad der skal ske bagefter ved jeg ikke, tiden vil vise. Jeg glæder mig til at komme ud blandt mennesker igen, hvor jeg ender ved jeg som sagt endnu ikke. Mit sociale liv er stadig forholdsvis begrænset, jeg ser Tigeren, min mor og Skipper Skræk. Min mor er fantastisk og det mest hjælpsomme og tilgivende menneske. Tigeren er en skat, en travl skat, men en skat. Med Skipper Skræk går det op og ned, nogen gange fungere det fantastisk, andre gange er det enormt destruktivt. Jeg håber på at det ender med kun at være det første og ikke det sidste, vi arbejder på det.. Vi er ikke kærester, men vi har stadig været hinandens "alt" de sidste 5 år, så ingen af os vil rigtigt give helt slip.
-Jeg var helt nede og skrabe bunden, psykisk, de sidste uger, samtidigt med at jeg er i gang med det her sy-projekt. Det at have noget jeg SKULLE/SKAL have lavet, tror jeg at ubevidst har reddet mig og holdt mig i gang. At jeg til starte med slet ikke troede jeg kunne gøre det på egen hånd ændrede sig til at jeg gjorde en masse af de ting jeg troede jeg ikke kunne, på netop; egen hånd, hjalp mig til at bevise noget overfor mig selv. At en masse af de mennesker (bekendte) jeg kontaktede og bad om hjælp slet ikke reagerede, ja det er jo så hvad det er. Så længe jeg bare ikke bliver bitter og er til rådighed hvis de får brug for mig, el. brug for noget jeg kan.. Nej, passer ikke, "den unge mor" (kalder vi hende) ville gerne, det er dog først om 2 uger, så jeg håber selv at have det ordnet og være færdig inden..
Hvad mere; det er et menneske der har gjort mig ked af det (ok, måske ikke kun 1, og jeg var også ret nede i forvejen). Jeg havde mest lyst til at bande og svovle og tude højlydt og længe (mere højlydt og længere end jeg gjorde). Men det var gamle Alice, den nye reagerer ikke bare, hun responderer (der ér forskel). Man kan jo ikke bestemme hvad andre mennesker gør ved en, men man kan selv bestemme egen reaktion og derefter udviklingen af relationen, og om der skal være en udvikling. Det lyder "behandl andre som du vil behandles" og ikke "behandl dem dem som de behandler dig".. Jeg var så langt psykisk nede da jeg modtog "reaktionen" at det knækkede mig fuldstændig og jeg mistede koncentrationen (omkring alt) i 2 døgn. Igen, man kan ikke bestemme over andre mennesker, man kan tage det de har givet, godt og ondt, arbejde videre på egen hånd og håbe på at de fik hvad de ville ud af deres handling.

-Jeg har en masse "seneste køb" og andet jeg gerne vil dele, men nu må vi se hvad der bliver tid til med syprojektet på første pladsen :)