fredag den 24. september 2010

24.09.10

Åhhh hvor har jeg savnet at blogge! Helt vildt og voldsomt! Jeg er ked af at have forsømt bloggen så længe, but you know... Overskud og alt det der (el. mangel på samme :)
Nå, hvor skal vi starte? I fredags kom Skipper Skræk på besøg, det gik ikke særlig godt, så han tog rimelig hurtig hjem igen, som han sagde "det er for hurtigt allerede at ses nu", han havde nok ret. Lørdagen gik med at være ensom og deprimeret, men så kom forældrene med computeren og det hjalp. Om søndagen kom Tigeren og alt så igen meget lysere ud, hun mindede mig om det hele nok skulle gå. Mandag og tirsdag gik med at skrive ansøgninger og kigge på den søde håndværker. Onsdag tog jeg så til husmodel samtalen hos Soaked in Luxury. Så søde designere og konstruktør, så selvtillidsbustende! Næste gang I køber tøj af det mærke, så kan I gøre det med supergod samvittighed, de er VIRKELIG nogen dejlige mennesker. Udover det var jeg for lille over det hele, "prøv Inwear, de bruger en str. mindre", da jeg så spurgte hvor meget jeg skulle tage på for at være hos Soaked, blev det fejet af bordet med et "ikke tale om, forbliv som du er". Det fik mig til at beslutte at jeg ikke længere vil være husmodel, jeg skal tilbage til den anden side af målebåndet, det er ikke min ting at have mennesker jeg ikke kender så tæt på, el. arbejde med min krop og ikke sindet. Så noget godt kom der vel ud af det :) Torsdag kom Tigeren så igen, vi lavede vores egen Wagamama suppe (se bill. længere nede). Nej ok, først lallede vi rundt hele dagen, og tog os først sammen om aftenen. Helt ligesom tilbage i gymnasietiden, vi er virkelig ikke gode til at være produktive sammen.. I dag har jeg så brugt dagen på at skrive uopfordrede ansøgninger til alle mulige tøjdesignere (er SÅ villig til at hente kaffe og stryge søm på plads), så ansøgninger blev måske en anelse desperate. Giver mig selv til på onsdag, hvis jeg ikke får nogen mails om samtaler, starter jeg som telefoninterviewer sammen med Stjernen (og hiver Tigeren med, penge er penge, ikke?!). Så må jeg finde noget i egen branche undervejs. Kunne også bare starte i aktivering, men får for lidt penge, med min nye husleje og alle mine gamle regninger, så det går ikke! Har søgt et par butikjobs også, men vil ikke de store butikker, vil helst enten børnetøj, el. en fin lille unik butik, igen; indtil jeg finder noget i egen branche. For fanden da, er uddannet både konstruktør og designer, noget må da dukke op!
Savner ikke længere den anden lejlighed, det er rart, er ikke god til at savne, nu vil jeg ordne mine tæer (efterhånden sidste udkald til sandaler, er ikke klar til at give slip, selv om fødderne kunne have det lidt hottere), og skrive flere ansøgninger, hav en dejligste fredag aften derude! :D

Photobucket

Photobucket

I kan lige få min version af opskriften. Til fonden koger man (til 2 pers + lidt rester); 1 gulerod, 1 porre, 1 løg, 3 fed hvidløg, en stk ingefær (en firkant på ca. 3x3x3x3 cm, ja, undskyld vidste ikke hvordan jeg ellers skulle beskrive det x), 2 chilier, 1 hønsekød bullionterning og 1 oksekød bullionterning. Det er bedst at koge kyllingelår, men er som sagt lidt fattig lige pt, el. prøver at spare lidt. Lad det koge i en time og sig det hele fra, tilsæt 1 tsk Wokenshire sauce. Steg kylligen (kan også bruge bøffer, rejer el. hvad man nu er til), kog nudler ved siden af, og server det hele med de friske grønsager (efter egen smag). Jeg, personligt, kan ikke undvære den syletede ingefærd, og selv om den er ikke er lige så god som Wagamamas, virker sushi ingefæren fint..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar