torsdag den 18. februar 2010

Pretty in pink


Photobucket
Fars & co lyserøde hotel; nogen gange savner jeg den anden verden.. åbenbart mest når jeg er sårbar. Savner sådan det lyserøde hotel, men mest det der høre med.
Har egentlig haft en ok dag, på trods af alt. Lærlingen vendte tilbage efter at have været væk i 3 måneder. Aftalen er vist at han skal "passe mig" når manden er ude og jeg er inde, kan ikke helt overskue at være alene efter episoden, endnu. Det bliver meget hyggeligt, lærlingen er hyggelig..
God nat til alle derude! :)

8 kommentarer:

  1. Hold op, et cute hotel!

    EmmoEmmo.blogspot.com

    SvarSlet
  2. I dagslys er det en smule mere pastel..
    Tak for de søde ord :)
    (tjekker bloggen ud :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det et fint hotel, men efter at have læst nedenstående indlæg er jeg jo helt bekymret for dig. Uanset hvad der er sket, håber jeg du klarer den :) Det lyder nemlig til at være rigtig ubehageligt.

    SvarSlet
  4. Åh hvor er du sød, tak, det er rigtig sødt af dig. Jeg har det efter omstændighederne fint. Kort sagt blev jeg overfaldet i min opgang, men manden (min mand) kom i vejen, så det var mere tanken bag handlingen der skræmte mig. Jeg får dog hjælp fra forskellige sider og regner med at være på toppen igen i løbet af kort tid, har det 100 gange bedre end lige efter episoden. Igen tak, det er SÅ sødt af dig, Rikke :)

    SvarSlet
  5. Ej :/ Det forstår jeg da godt, du er blevet skræmt over - og hvor er det flot, at du allerede er kommet så stærkt tilbage og kan fortælle om det! Kan kun gisne om, hvor frygteligt det har været. Håber du snart er helt på toppen igen, og godt at manden kom i vejen :)!

    SvarSlet
  6. Tak :D Fosterstillingen fristede det første døgn, men nu er jeg mest bare skidesur og tænker lidt wtf?! ;) Kan stadig ikke lide at gå ud i opgangen alene, men det tror jeg går væk med tiden.
    Manden kom for tæt på metalpostkassen og fik en åben kæmpeflænge, hvordan han ikke besvimede ved jeg ikke, men det har bare fået ham til at træne kampsport/selvforsvar dobbelt så meget som før.
    Dine ord varmer virkelig meget, kan ikke takke dig nok x)

    SvarSlet
  7. Jeg tror det er et overlevelsesinstinkt? Der er bare ikke plads! til at besvime, i nogle situationer. Og det er kun godt - det er godt, at kunne forsvare sig selv, og dem man holder af. :) Ville personligt være ret lost, hvis jeg blev udsat for sådan noget, ville nok bare byde dem på en kop kaffe og håbe vi kunne snakke om det. :S

    Men anytime, jeg mener det :)

    SvarSlet
  8. Der gik et døgn, før jeg holdt op med at føle mig skizofren, den ubevidste del kæmpede parallelt med at den bevidste brød fuldstændig sammen. Vi blev også først klar over hvor slemt det var da antibesvimelsen undrede lægen, så ja, thank god for overlevelsesinstinktet. Hehe, troede også jeg bare ville ligge mig ned og tude hvIs det skete, men kroppen ville anderledes, tror ikke du skal tvivle på dig selv, inderst inde er vi vist alle lidt primitive, vrede dyr når vi angribes (åbenbart ;). Hvis jeg kunne det der, tvivler jeg ikke på at den eneste te du byder på er den du hælder over vedkommende ;)
    Og igen tak (og dét mener jeg virkelig også, støtten er så voldsomt meget værdsat herhjemme x)

    SvarSlet