Status

Jeg dropper at tage til langbortistan. Jeg skal vente til d. 15 før vi overhoved får aftalt hvornår jeg skal derned (ja, far, jeg har fattet du er en meget travl mand!). Hvilket betyder jeg ikke kan melde mig som arbejdsløs og begynde at søge arbejde officielt. Ingen arbejde = ingen udsigt til lejlighed. Og jeg gider ikke vente mere, og jeg gider ikke rejse når jeg ikke ved hvad der er at vende tilbage til, så konklusion; først styr på tilværelsen, derefter ned til far og mine fantastiske venner (som jeg overhoved ikke tør at fortælle, at vi atter en gang har udskudt min ankomst, men de er fulde af kærlighed og sympati, så de burde forstå). -Ja, det føles rigtigt...