10.08.10

Ok, hvad kan jeg sige? Jobsøgningen går ad helvedes til, boligsøgning går ad helvedes til, økonomien er helt... åh det er slet ikke værd at nævne x) Det går kort sagt ikke særlig fucking fantastisk, men jeg tænker; så længe man ikke giver op, vender det vel (kom nu, please??!). Der må være et skab jeg kan leje og bo i, og en designer jeg kan hente kaffe til ;D (et el. andet sted? KOM NU; PLEASE?).

Hvad mere? Sociale liv; ikke eksisterende pga. stress over alt andet. Må have fat i Stjernen..

Lejlighedskigger; jeg har slået op, el. ok jeg kom evt. måske til at råbe en bitte smule af hans stalkende (sjuskede!!) kæreste, og måske lidt af ham. Blev træt af af overvågningen og klar over at han aldrig ville komme tættere på, og det dér afstands noget, det holdt åbenbart op med at være sjovt for mig, efter lidt under 1 år (og nu har jeg ekstrem dårlig samvittighed, ville ikke have råbt af ham, men det var altså blevet noget underligt noget)..

Apropos selvvalgte skaldede mænd, mødte en lidt kær en af slagsen, sidst Stjernen og jeg var ude og "eksperimentere" (vi kalder steder vi ikke vil kendes ved el. indrømme at vi har været "sociale eksperimenter", den kreative Stjernes ide). Han havde nogen fine tatoveringer, de var meget detaljerede, synes som regel tatoveringer er lidt brutale på den type, men hans var fine. Og MEGET fin hud (så fin jeg panikkede over om jeg nu havde husket at tage pudder på), og meget velformede øjenbryn (som han IKKE voksede... jeg spurgte). Og hvidt tøj, bliver altid imponeret over mennesker i hvidt da jeg selv er noget af en grisebasse. Jeg besluttede mig åbenbart for at vi skulle være venner.. Så vi gik og snakkede og gik og snakkede og gik og snakkede, kan ikke huske om hvad, men følte mig noget så tryg (midt på gaden om natten i short-shorts, freak!)... En smule mærkeligt da jeg ikke har gjort det dér i nogen år, plejer at holde mig til dem jeg er i byen med fordi manden og jeg var sammen herhjemme. Så gik i en bue rundt om mænd når jeg var ude, har ingen anelse om hvorfor. Har ellers lidt storhedsvanvid når det kommer til mænd (generelt, ikke kun som kærester og lign.), så det er vel meget naturligt jeg vender tilbage til mine oprindelige mønstre.

Han bor vist lige i nærheden af mig, men han ved også at jeg stadig bor sammen med manden, så han kommer nok ikke forbi, medmindre han var gentlemanish og tøffede rundt med mig fordi han virkelig bare ville være min ven. Og så fuld som jeg var (forbandede vodkashots!), tror jeg at jeg gav ham et forkert nr.. (flot frøken, endelig en der gider at vade byen rundt til en lukket 7/11 efter din passion-is kl. bæ (har opdaget den der sorbet fra B&J) og du giver ham et forkert nr.), nå ja, tiden vil vise, hyggeligt var det i hvert fald, og lidt deja-vu"ish"... -Ja, det var vist det, ikke flere opdateringer der er værd at dele, tror jeg :)

Sov dejligt, søde læsere (og hej og velkommen til de nye læsere, jeg er SÅ glad for at I vil følge med :)