onsdag den 21. april 2010

Stjerneglad

Ejjjjjj! Ejjjj, men altså! Hvor var det fantastisk at se Stjernen, hvor jeg dog glæder mig til at have hende i mit liv igen. De dér sjældne mennesker, dem skal man godt nok holde fast i! Var en rigtig fin aften, rigtig, rigtig fin. Havde på ingen måde regnet med at så mange steder ville have åbent tirsdag nat. El. at så mange mennesker rent faktisk er ude tirsdag nat.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, kan ikke helt sætte ord på glæden. Er bare glad for at have nogen i mit liv, jeg kan være ærlig overfor (har desværre været igennem en masse mennesker der hellere ville skånes).
I starten, da vi mødtes var det hende der lagde "bunden" for min spirrende selvtillid og selvindsigt, som jeg før har nævnt. Og hvordan takker man nogensinde, nogen nok for dét? Unge-akavede-teenage mig tænkte at hvis Stjernen (der altid har været poleret og fab), synes der var noget ved mig, måtte der være noget om sagen. Hun er godt nok en selvtillidbuster (de folk er de Bedste!). Og nu, 8 år senere er jeg åbenbart nogenlunde samme sted, så tak til Stjernen. Føler at jeg kan være mig selv, en tand mere end jeg kunne inden hun var tilbage (ja, det var det dér terapi, jeg vist behøvede, vi snakkede om forleden ;). Har været småsvag læææææænge, er glad for at have mennesker tæt på mig, der styrker mig, og håber inderligt at jeg kan gengælde tjenesten.

-Var hjemme lidt over 3, vågnede igen ved 9-tiden (hvorfor kan jeg aldrig bare komme op på en 8 timer??), har ikke tømmermænd (drikker kun hvid spiritus, så dem slipper jeg for sådan set altid :)
Er træt, men alligevel meget fyldt af en positiv energi fra i nat.
Udover Stjernen var der andre lidt sjove mennesker; en ældre, MEGET fuld, MEGET psykisk syg mand der bare skulle bruge et lille smil for at falde til ro (og sidde og smile genert ned i bordet resten af tiden). Meget underligt, men er meget mere smigret over den gale mands reaktion, end nogen af de "normale" man vifter væk (what is wrong with me?? ;) Konklusion; gale mænd er stadig bare mænd ;)
Og så hørte vi den mest kreative scorereplik jeg har hørt indtilvidere; "Min ven skal have en tatovering, din veninde og dig kan hver bestemme hvor den skal sidde, og hvad den skal forstille", godt de mænder udvikler deres teknikker, haha..
Nå, nu vil jeg gå i gang med min dag, håber at i får en fab onsdag, derude! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar