tirsdag den 13. april 2010

Opskrift; Vareniki (dumplings)

Lovede jer opskriften for et stk. tid siden. Meget pinligt, men ved faktisk ikke hvilket land de helt præcist stammer fra. Blev fodret en del med dem som barn. Det er dumplings formet som mini calzone. Vi laver dem herhjemme med bær, men de kan også laves med både kød og grønsager. De er nogen tunge sataner, men hvis man fylder voldsomt meget frugt i og laver dejen tynd, bliver de rigtig fine! Jeg har fundet en lidt tilfældig opskrift på nettet, da egne bliver lavet uden (smider opskriften væk efter at have brugt den et par gange, da det sætter sig i underbevidstheden, noget mærkeligt noget). Opskriften er fra USA, og de måler åbenbart op i kopper, håber at i kan leve med det :)

Du skal bruge (til ca. 32 stk); 1 3/4 kop mel (og ca. lige så meget til at rulle dejen ud på), 2 æg, 1/2 halv tsk salt, 2 spsk sukker (dog kun hvis der er til bær), 1/4 kop vand. 1 bakke jordbær

<<span class=
Du skal: Skære bærerne og drys evt lidt sukker over så de bliver sødere. Rør melet sammen med sukkeret og saltet. Tilsæt æg og vand. Ælt til dejen er blød og ikke klistrer. Rul den ud og tryk små cirkler ud med en kop (el. noget andet der er småt og rundt). Fyld de runde dej cirkler med bærerne og luk dem som små calzonier, drys endelig masser af mel på dem, så de ikke klistre til hverken hinanden el. tallerkenen mens de venter på at komme ned i det kogende vand. Lad dem helst ikke røre ved hinanden mens de "venter", da de virkelig er gode til at klistre sammen pga. den bløde dej. Hav en gryde kogende vand klar (tilsæt vandet en smule olie og salt), og læg dem i vandet. Ikke for mange vareniki på en gang (ellers klistrer de også). Ca. 6 vareniki til en 2 liters gryde, pr. omgang. Kog dem i omkring 8 min. Spis dem varme.

<<span class=

Ingen kommentarer:

Send en kommentar