En hyldest til min skomager

Er simpelthen så glad, så tænkte at han (grunden) skulle hyldes lidt. Bruger én bestemt skomager hele tiden. Fordi hans hæledutter altid holder flere måneder, i forhold til andres, der kun holder i nogle uger. Og så pga. det faktum at han aldrig kigger skævt, lige meget hvor slem jeg har været ved mine stiletter.

Har været noget af en hermit det sidste halve år, så havde egentlig ikke brug for at får ordnet sko, særlig tit. Sidste uge var det så tid til dutter igen. Sendte manden (samlever, kæreste, vi kalder ham bare "manden") ind med støvlerne. Mens jeg gemte mig under min lysegrønne paraply udenfor, i bar skam. Skam over mine hæle lignede skrællede bananer (hvor skraldet stadig sad på, dog ikke fast på selve bananen).

Synes der er sådan en god energi mel. hr. skomager og moi, denne gang kunne jeg ikke se ham i øjnene efter at have behandlet de sko, han ordner så fint for mig, på den voldsomme, ubetænksomme måde.

Skomageren husker mig dog åbenbart på skoene; han fiksede alt det der egentlig ikke skulle fikses (hvilket ikke er første gang). (Har et talent for at flå læderet på hælen af, evig og konstant, alle andre skomager plejede at ruinere mig for at fixe det igen). Manden kom ud med et par støvler der så absolut ikke lignede dem, ham gik ind med (altså, de var pæne igen ;). Hvilket var en overraskelse i sig selv, da sedlen/bonen på dem var blevet væk. Skomageren havde kigget på manden i det han gik ind af døren, og uden et ord hev han 1 ud af 50 par ned.

- Jeg aner ikke hvorfor han tager sig tid til at ordne dem så fint (og gratis), men jeg er SÅ taknemmelig. Kære, kære skomager; hvis ikke for dig ville jeg løbe rundt på krigshærgede hæle og skamme mig; TAK!

Har det nu helt dårligt med at jeg ikke engang selv var med. Overvejer at sende en blomst (for alle de gange han har arbejdet gratis), el. måske lidt chokolade. Man kunne også bare gå ind og sige pænt tak, men han bliver så genert, og jeg er modtagelig for generthed (bliver smittet ;), så det bliver noget akavet noget, især blandet op med skammen over behandlingen af egne sko x)

- Tænkte at jeg i stedet ville hylde ham hér! Og så måske fordi; at sidst jeg sendte "anonyme" blomster, til en der havde været ekstra god ved mig (også en "kassemedarbejder"), uden grund, forsvandt ham efterfølgende. (Har tit tænkt på om blomsterne måske havde hylet ham ud, i stedet for at sprede glæde, men han havde langt hår og en Super Mario tatovering. Så jeg tænkte, at hvis der fandtes mænd, der var glade for at få blomster, var han en af dem der kom tætteste på den kategori. Svaret får jeg vel aldrig, men vil ikke gentage succesen baseret på dén oplevelse. ;) Manden siger dog at blomsterne kun kan sprede glæde, (jaja..).

- Så; ingen blomster... Bare en hyldest; Tak til den gavmilde skomager (og alle andre der gør lidt ekstra for medmenneskerne, uden rigtig at have nogen grund; TAK :)

Og måske en lille æske merci chokolader i postkassen..

Tak hr. Skomager; YOU ROCK!

Billedet er fra metmuseum.org, er malet af Jacob Lawrence